23948sdkhjf

Her er den nye - midlertidige - forbrugerombudsmand

En gammel kending vender tilbage til Forbrugerombudsmanden.

Det sker, når Christina Toftegaard Nielsen - der er afgående forbrugerombudsmand - officielt fratræder sin stilling ved udgangen af oktober. 

Dog havde hun sidste arbejdsdag allerede 15. september, oplyser Forbrugerombudsmanden. 

Fakta om Forbrugerombudsmanden

  • Forbrugerombudsmanden er en uafhængig myndighed
  • Institutionen fører tilsyn med, at virksomheder overholder markedsføringsloven og anden forbrugerbeskyttende lovgivning, især ud fra hensynet til forbrugerne

Kilde: Forbrugerombudsmanden

Andreas Weidemann er således ny fungerende forbrugerombudsmand, indtil afløseren til Christina Toftegaard Nielsen er endeligt på plads, skriver institutionen i en pressemeddelelse. 

Andreas Weidemann er uddannet cand. jur. fra Københavns Universitet og har tidligere været ansat hos Forbrugerombudsmanden i 16 år - heraf seks som kontorchef. 

- Han begyndte sin karriere i Justitsministeriets departement og skiftede herfra til Forbrugerombudsmanden. Gennem årene har Andreas Weidemann opbygget en solid ekspertise i markedsføringsret og ført flere sager ved retten for Forbrugerombudsmanden, skriver institutionen i pressemeddelelsen. 

Sådan vælges ny Forbrugerombudsmand

  • Efter markedsføringslovens § 25, stk. 3, udnævnes forbrugerombudsmanden af erhvervsministeren for et tidsrum af op til seks år med mulighed for forlængelse med op til i alt tre år

Kilde: Forbrugerombudsmandens hjemmeside

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.047